Solformørkelsen 2027 — hvor meget af Solen forsvinder hos dig
Listen ovenfor starter med en by, som din tidszone peger på; skriv din egen og vælg den, så viser den hver sol- og måneformørkelse, du kan se derfra frem til 2035: dato, begyndelse, maksimum og slutning i byens egen tid, hvor meget af Solen der er dækket, eller hvor dybt Månen går ind i Jordens skygge, hvor højt den står, en lille tegning af maksimum set fra din by og en knap, der laver en plakat af netop det øjeblik.
Åbn plakaten: Århus, 2. august 2027, kl. 11.12
Knappen åbner generatoren på dansk (polyatic.com/starmap/da/) i horisontvisningen ved maksimum over Århus, som på billedet herunder. Vil du have din egen by, så skriv den i feltet øverst: hver række på listen har sin egen knap „Lav plakat af øjeblikket“. Gratis og uden konto; alt regnes ud i din browser.
Se aldrig på Solen uden godkendte solformørkelsesbriller, undtagen under selve totaliteten. Der er ingen totalitet i Danmark 2. august 2027, så brillerne skal blive på hele tiden. Den del af Solen, der ikke er dækket, er lige så skarp som en almindelig sommerdag, og nethinden gør ikke ondt, mens den tager skade. Solbriller er ikke solformørkelsesbriller.
En fjerdedel af Solen over Danmark
Den totale formørkelse 2. august 2027 går i et cirka 250 km bredt bælte fra Gibraltarstrædet hen over Nordafrika og Nildalen til Arabien. Danmark ligger langt nord for bæltet og får en delvis formørkelse, hvor Månen tager en bid af Solens nederste højre kant. Jo længere mod syd, jo større bid, men forskellen inden for landet er lille. Listens tal, i dansk sommertid:
- Gedser og Sønderborg: 28 % dækket, maksimum kl. 11.13 og 11.11.
- Esbjerg: 27 %. Odense: 26 %, kl. 11.12. Rønne: 25 %, kl. 11.16.
- København: 24 %, begynder 10.23, maksimum 11.14, slutter 12.05, med Solen 46° oppe mod sydøst.
- Århus: 24 %, 10.21–12.02 med maksimum 11.12. Aalborg: 22 %. Skagen: 19 %.
- Tórshavn: 11 % kl. 10.03 færøsk tid, en time før Danmark.
Procenten er den del af Solens areal, Månen dækker. Mange tabeller angiver i stedet formørkelsens størrelse, den dækkede del af diameteren; for Århus er den 0,35, så den samme formørkelse lyder større dér. Ved en fjerdedel bliver det ikke mørkere, end øjet selv retter op på. Det, man kan se uden briller, er lyspletterne under et træ: hver eneste får et lille hak.
Er 2027 den store for Danmark?
Nej, og listen viser det. 12. august 2026 var 84 % af Solen dækket over Århus, men ved solnedgang, med Solen 7° oppe mod vestnordvest. 1. juni 2030 er det 49 % over Århus kl. 07.29 og 51 % over København kl. 07.28 — dobbelt så meget som i 2027, med morgensolen omkring 20° oppe mod øst. 26. januar 2028 går Solen ned over Danmark, før der sker ret meget: i Århus står den op til selve begyndelsen kl. 16.37 og er så væk. Det særlige ved 2027 er totaliteten længere sydpå. I Luxor varer den efter denne beregning 6 min 22 s, i Tarifa 4 min 37 s, i Cádiz 2 min 46 s og i Málaga 1 min 38 s, så en sommerferie i Andalusien kan blive til mere end en bid af Solen.
Hvorfor klokkeslættene skifter fra by til by
Månens skygge bevæger sig fra vest mod øst hen over Jorden. Derfor kommer maksimum kl. 11.10 i Esbjerg og kl. 11.16 i Rønne, selv om begge byer har samme ur. Listen regner hver tid ud i den valgte bys tidszone med sommertid og skriver forskydningen fra verdenstid ved siden af (UTC+2 i august). Den viser aldrig UTC som lokal tid; for et sted uden kendt tidszone siger den tydeligt, at tiderne står i UTC.
Måneformørkelserne er med
En måneformørkelse ser ens ud overalt, hvor Månen er oppe, og i samme sekund. Fra Århus er der 16 frem til 2035, heraf fem totale, hvor Månen bliver kobberrød. Ved fire af dem er Månen oppe ved maksimum: nytårsaften 2028 med maksimum kl. 17.52 og Månen 14° oppe mod øst, 20. december 2029 kl. 23.42 med Månen 56° oppe, 18. oktober 2032 kl. 21.03 og 14. april 2033 kl. 21.13. Tallet i rækken er størrelsen i kerneskyggen: over 1 total, mellem 0 og 1 en mørk bid, under 0 kun den svage halvskygge, som de fleste aldrig lægger mærke til. Ligger maksimum under horisonten, som 26. juni 2029 over Århus, giver rækken det tidsrum, hvor Månen stadig kan ses, og plakaten viser det dybeste øjeblik, du kan se.
Hvad plakaten viser
Knappen „Lav plakat af øjeblikket“ åbner generatoren på dansk med din by, datoen og klokkeslættet for maksimum. En solformørkelse kommer i horisontvisningen: himlen i retning mod Solen, dæmpet med den dækkede andel, Solen forstørret 20 gange i et hjørne og udsigten den modsatte vej nedenunder. En måneformørkelse kommer som et rundt kort over hele himlen. Linjen under billedet nævner formørkelsen og dens tider, og ved Solen står sætningen om øjnene nedenunder. Titel, farver og størrelse op til 70 × 100 cm vælger du selv; SVG, PNG i 300 dpi og PDF er gratis.
Månen er tegnet ind i sin rigtige fase og højde; ved en solformørkelse står den som en mørk skive foran Solen. Merkur, Venus, Mars, Jupiter og Saturn er tegnet ind, hvor de stod, når de var over horisonten. Solen er tegnet ind, når den var oppe, og linjen under billedet fortæller, om det var dagslys, tusmørke eller helt mørkt. Mælkevejen er tegnet ind som et blødt bånd; dens forløb er beregnet, dens omrids en skitse. Et flueben ved Deep-sky-objekter, Uranus og Neptun lægger Uranus, Neptun og 133 deep-sky-objekter til, blandt dem alle 110 Messier-objekter — åbn den totale måneformørkelse 20. december 2029 over Århus med deep-sky-objekter. Store kometer er ét flueben væk: Med Store kometer tegner generatoren hver af tolv tilsynekomster siden 1900 af kometer, der kunne ses med det blotte øje, fra Halley i 1910 til Hale-Bopp, NEOWISE og Tsuchinshan-ATLAS, dér hvor den stod, med halen væk fra Solen — Hale-Bopp over Århus 1. april 1997. Ikke tegnet ind er svage kometer og satellitter som ISS, fordi generatoren ikke beregner deres baner. Hver stjernes position fra katalogåret 2000 regnes om til plakatens dato på grund af præcession, jordaksens langsomme slingren. Stjernernes egenbevægelse er ikke medregnet: i de ti år, listen dækker, rykker den ingen klar stjerne synligt. Datoer før 15. oktober 1582 læser generatoren i den julianske kalender, hvis du laver en plakat af en historisk formørkelse.
Sådan regnes det ud, og hvor meget du kan stole på det
Intet slås op i en tabel. Din browser regner ud, hvor Solen og Månen står set fra din by, og finder begyndelse, maksimum og slutning på sekundet. Kontrollen er NASA’s beregner for lokale forhold: for Århus giver den 24,07 % og maksimum kl. 11.11.33, listen 24,0 % og 11.11.41. Der regnes for havniveau og en glat månerand, så helt ude ved kanten af totalitetsbæltet kan det svinge et par sekunder. Listen dækker 2026 til 2035, og formørkelser, der er sket, bliver stående, så du også kan få en plakat af en, du har set.
Spørgsmål og svar
Tager listen højde for vejret?
Nej. Skyer og vejr er ikke regnet med; hver række går ud fra klar himmel. Se vejrudsigten dagene før. Ved en delvis formørkelse er et hul i skyerne ofte nok, for maksimum er kun midten af knap to timer.
Hvorfor står der et andet klokkeslæt for min by end i avisen?
Fordi Månens skygge bevæger sig hen over Jorden, har hver by sin egen begyndelse, sit eget maksimum og sin egen slutning, og aviser giver som regel tiderne for én by. 2. august 2027 kommer maksimum kl. 11.10 i Esbjerg, kl. 11.14 i København og kl. 11.16 i Rønne, selv om hele Danmark har samme ur.
Er det sikkert at se på Solen, når kun en fjerdedel er dækket?
Nej. Se aldrig på Solen uden godkendte solformørkelsesbriller, undtagen under selve totaliteten. Resten af Solen er lige så skarp som ellers. Der er ingen totalitet i Danmark i 2027, så brillerne bliver på hele tiden.
Bliver det mørkt i Danmark?
Nej. Ved omkring 20 til 30 % dækket areal bliver lyset højst en anelse blegere. Mørkt som i tusmørke, med Venus og stjerner på himlen, bliver det kun under totaliteten, og den når 2. august 2027 Spanien, Nordafrika og Egypten.
Hvorfor stopper listen i 2035?
Beregningen er bygget og testet til 2026 til 2035. Selve generatoren tegner ethvert øjeblik fra år 1 til 3000, så en plakat af en formørkelse i det tidsrum viser den stadig.
Bliver der sendt noget nogen steder hen?
Nej. Beregningen hentes ind i din browser sammen med siden, bylisten, når du begynder at skrive, og formørkelserne regnes ud på din egen enhed. Den første by gættes alene ud fra navnet på din tidszone, aldrig ud fra din position. Der er ingen konto.
Hvor langt er der til totaliteten fra min by, og hvorfor giver andre sider et par sekunder mere?
Hver total og ringformet formørkelse på listen siger, hvor langt der er til dens bælte fra din by: afstanden i luftlinje til det nærmeste punkt på bæltets kant og retningen dertil, og så den nærmeste større by inde i bæltet, med byens egen varighed. Ligger den by tæt på kanten, med under 90 % af varigheden på centrallinjen dér, nævner den også den nærmeste by, der får mindst 90 %, og plakatlinket går dertil. Over 2.000 km nævner den i stedet det nærmeste land, bæltet krydser. Alle kanter og varigheder her regner med IAU’s måneradius, k = 0,272281 jordradier, konventionen i NASA’s formørkelseskanon, som måler Månen til bunden af dalene på dens kant. Sider, der bruger den større middelradius (0,2725076), tegner et lidt bredere bælte og kan give op til omkring 20 s mere nær kanten. Ved kanten skrumper totaliteten hurtigt: den 2. august 2027 får Málaga, 7 km inden for nordkanten, 1 min 38 s, mens centrallinjen får 4 min 56 s. Ligger en by højst 10 km fra kanten, eller får den under halvdelen af centrallinjens varighed, siger linjen, at man skal længere ind, og nævner den nærmeste by med mindst 90 % af den.