Himmelkalender 2027: himlen over din by, måned for måned
Skriv en by og et år, så viser listen ovenfor de nætter, der er værd at sætte kryds ved dér: de store stjerneskudsnætter med en vurdering af Månen, hver formørkelse, der kan ses fra byen, oppositionerne for Mars, Jupiter og Saturn og supermånen. „Udskriv kalenderen“ gør det til et helt år: en forside og tolv månedssider med himlen over netop den by.
Åbn kalenderen for Århus 2027
Linket åbner generatoren på dansk (polyatic.com/starmap/da/) med kalenderen for Århus, som augustsiden herunder kommer fra; formularen øverst åbner den for din egen by og dit år. Knappen „PDF“ giver alle 13 sider i det format, du vælger: A4 (21 × 29,7 cm), A3 (29,7 × 42 cm) eller US Letter; PNG, JPG og SVG er kun forsiden. Alt regnes ud i din browser, uden konto og uden upload.
Hvorfor en liste i verdenstid ikke er din kalender
Almanakker og oversigter over årets himmelbegivenheder giver hvert tidspunkt i verdenstid (UT). Hvilket felt i kalenderen det hører til, afhænger af dit ur. Halvskygge-måneformørkelsen i februar 2027 er størst kl. 23.13 UT den 20. februar. I hele Danmark er det kl. 00.13 den 21. februar, men i Tórshavn, hvor uret følger UT om vinteren, er det stadig kl. 23.13 den 20. Et ark i verdenstid sætter den i det forkerte felt for en dansk læser. Himmelkalenderen regner hver dato ud i lokal tid for den by, du skriver, med sommertid: i Danmark UTC+1 indtil 28. marts 2027, derefter UTC+2 indtil 31. oktober.
Hvad der skifter fra Skagen til Rønne
Solformørkelsen 2. august 2027. Totaliteten går over Sydspanien og Nordafrika; i Danmark er den delvis, og jo længere mod syd, desto mere af Solen forsvinder: 19 % i Skagen, 22 % i Aalborg, 24 % i Århus og København, 25 % i Rønne og 27 % i Esbjerg, med det største øjeblik mellem kl. 11.10 og 11.16. I Tórshavn er det kun 11 %, kl. 10.03 færøsk tid. Kalenderen skriver tallet for din by med start og slut; i Århus varer den fra kl. 10.22 til 12.03.
De lyse sommernætter. Ingen dansk by bliver helt mørk i juni, med Solen 18° under horisonten. Midt i juni når Solen kun 11° ned i Århus, 12° i København og 9° i Skagen, så der er et lyst skær mod nord hele natten; i Tórshavn kun 5°. Junisiden siger det rent ud i stedet for at love en mørk himmel, der ikke kommer.
Stjerneskud. Perseiderne har maksimum 13. august 2027 kl. 10.08, altså ved højlys dag, så det er natten 12./13. august, der gælder. I Århus står radianten højest omkring kl. 03.00, 58° oppe, og den 84 % belyste måne går ned allerede kl. 00.51. Geminiderne har maksimum 14. december kl. 20.50, men i 2027 står en næsten fuld måne oppe hele natten; listen kalder det et dårligt år for dem. Årets bedste meteornat er derfor Quadrantiderne natten 3./4. januar: radianten 72° oppe omkring kl. 07.00 og kun en tynd månesegl.
Planeterne. Jupiter står i opposition 11. februar, Mars 19. februar (størrelsesklasse −1,3) og Saturn 18. oktober. Datoen er den samme overalt, højden ikke: Mars når 49° op i syd over Århus omkring kl. 00.40, men kun 43° over Tórshavn.
En aften fra kalenderen som hele himlen
Kortet øverst på hver månedsside er det samme runde stjernekort, som generatoren tegner for ethvert øjeblik, og hver aften i kalenderen kan åbnes for sig, fx Perseidernes nat 12. august 2027. Kortet viser de 1.630 stjerner op til størrelsesklasse 5,0 og de 89 stjernebilleder. Månen er tegnet ind i sin rigtige fase og højde. Merkur, Venus, Mars, Jupiter og Saturn er tegnet ind, så længe de står over horisonten. Solen er tegnet ind, når den er oppe, og teksten under kortet siger, om der er dagslys, tusmørke eller helt mørkt. Mælkevejen er tegnet ind som et blegt bånd med beregnet forløb og tegnet kant. Med fluebenet Deep-sky-objekter, Uranus og Neptun kommer Uranus, Neptun og 133 deep-sky-objekter med, heriblandt alle 110 Messier-objekter — åbn Perseidernes nat over Århus med deep-sky-objekter. Store kometer er ét flueben væk: Med Store kometer tegner generatoren hver af tolv tilsynekomster siden 1900 af kometer, der kunne ses med det blotte øje, fra Halley i 1910 til Hale-Bopp, NEOWISE og Tsuchinshan-ATLAS, dér hvor den stod, med halen væk fra Solen — Hale-Bopp over Århus 1. april 1997. Svage kometer og satellitter som ISS er ikke tegnet ind, fordi generatoren ikke beregner deres baner. Stjernernes positioner fra katalogåret 2000 regnes om til kortets dato på grund af præcession, jordaksens langsomme slingren. Stjernernes egenbevægelse er ikke medregnet; selv Arcturus flytter sig kun 1,3° på 2.000 år. Selve himmelkalenderen går fra 1900 til 2100, det enkelte kort længere: en dato før 15. oktober 1582 læser generatoren i den julianske kalender.
Hvad de 13 sider indeholder
- Forsiden: „2027 · Himlen over <din by>“ eller din egen titel, over et stjernekort for datoen og klokkeslættet i generatoren.
- Tolv månedssider: himlen over byen den 15. kl. 21.00 og under den et månedsgitter (mandag først) med hver nats måne, belyst og drejet som den hænger kl. 21, tiderne for nymåne og fuldmåne, meteorsværmenes maksimum med den bedste time og formørkelserne. Nederst linjerne om meteorer og formørkelser, advarslen om solformørkelsesbriller og en linje om planeterne den 15.
- Udskrift: A4, A3 eller US Letter på højkant; udskriv PDF’en i 100 %, ikke „tilpas til siden“. Temaerne „Blæk på papir“ og „Sepia“ giver de samme sider på lys bund og bruger langt mindre toner end det mørkeblå standardtema.
Begrænsninger, helt ærligt
Meteortallene er øvre grænser for en helt mørk himmel med radianten så højt som muligt; under byens lys ser man måske en fjerdedel. Skyer forudsiges ikke. Planeterne beskrives kun den 15. i hver måned, så en hurtig planet som Merkur kan stå et andet sted sidst på måneden. Oppositioner angives på dagen. Kalenderen dækker årene 1900 til 2100, spændet i dens tabel over meteorsværme, og bylisten har alle steder med mindst 1.000 indbyggere. Den er ren astronomi: ingen stjernetegn og ingen havedage efter Månen.
Kun månefaserne på ét stort ark finder du på månekalenderen; årets meteorsværme time for time på stjerneskud fra din by; alle formørkelser frem til 2035 på solformørkelse.
Giver du kalenderen som gave, så skriv adressen med, så næste års kalender
for samme by kan udskrives til efteråret:
polyatic.com/starmap/
Spørgsmål og svar
Hvad er forskellen på den og en månekalender for 2027?
En månekalender viser nymåne og fuldmåne, som regel i én fast tidszone og ens for alle. Himmelkalenderen regnes ud for én by: hver månedsside viser stjernehimlen over byen og kun de formørkelser, der kan ses derfra, stjerneskudsnætterne med den bedste time lokalt og planeterne, alt i byens egen tid.
Hvilken tid bruger kalenderen?
Den lovlige tid i byen i feltet, med sommertid på de rigtige datoer; hver månedsside skriver forskellen til UTC. En meteornat får begge datoer, aften og morgen: det er natten, hvis morgen har maksimummets dato, medmindre maksimum falder efter kl. 16 lokal tid, så gælder natten, der begynder den aften.
Hvorfor bliver det aldrig helt mørkt på junisiden?
Helt mørkt kræver, at Solen står mindst 18° under horisonten. Så langt nord som Danmark sker det ikke omkring midsommer: midt i juni når Solen kun 11° ned over Århus og 9° over Skagen. Kalenderen skriver for hver måned, hvornår det bliver helt mørkt i din by, eller at det ikke sker.
Er kalenderen på dansk?
Ja. Fra denne side åbner generatoren på dansk, og kalenderen trykker danske månedsnavne, ugedage fra mandag, „Nymåne“ og „Fuldmåne“, meteorsværmenes danske navne og klokkeslæt som 21.00. Bynavne står på dansk, fx Århus og München.
Koster kalenderen noget, og bliver der sendt noget?
Nej og nej. Listen og kalenderen regnes ud i din browser; den første by gættes ud fra navnet på din enheds tidszone, aldrig ud fra din placering, og bylisten hentes først, når du skriver. PDF, PNG, JPG og SVG er gratis og uden konto.