Lav selv et stjernekort — gratis, med download til print
Et stjernekort viser himlen, præcis som den stod over et bestemt sted i et bestemt minut: natten et barn blev født, aftenen I blev gift, den første nat i det nye hus. Her regner du det selv ud fra et rigtigt stjernekatalog — gratis og uden at oprette en konto — og henter det som PDF, PNG eller SVG.
Åbn i generatoren: 18. juni 1994 kl. 23.30, Århus
Knappen åbner generatoren på dansk (polyatic.com/starmap/da/) med dato, klokkeslæt, sted og tekst fra eksemplet udfyldt — du retter kun det, der er anderledes for dit øjeblik. Gratis og uden konto; det, du skriver, forlader ikke din browser.
Hvad et personligt stjernekort er
Stjernehimlen ser aldrig ens ud to gange. Den drejer 15° i timen, og fra aften til aften når de samme stjerner det samme sted knap fire minutter tidligere. Stedet betyder også noget: Skagen ligger knap 3 breddegrader nord for Padborg, så den samme stjerne står op til 3° højere eller lavere, alt efter hvor i landet du står. Et stjernekort for dato og sted fastholder ét af de øjeblikke. Det er ikke en pyntetrykt plakat med tilfældige prikker, men en beregning: hvilke stjerner stod over netop det sted i netop det minut, hvor på himlen, og hvor klart?
Cirklen er hele den synlige himmel. Midten er punktet lige over dit hoved (zenit), kanten er horisonten, og nord vender opad. Øst ligger til venstre og vest til højre — omvendt af et landkort, fordi et stjernekort holdes over hovedet og læses nedefra.
Lyse sommernætter: hvad eksemplet fortæller om juni
Eksemplet er fra Aarhus en juninat, og det viser noget, de fleste danskere kender uden at have tænkt over det: Omkring midsommer bliver det aldrig helt mørkt i Danmark. I Aarhus når Solen ved midnat kun omkring 10° under horisonten, og helt mørkt bliver det først ved 18°. Hele natten står himlen derfor i nautisk tusmørke, og kun de klareste stjerner træder frem. Kortet viser alligevel hver stjerne på sin rigtige plads, men under kortet står der ærligt, hvilket lys der var i øjeblikket, og knappen „Vis den mørkeste himmel derefter“ springer til nattens mørkeste minut.
Gratis betyder her: hele kortet, ingen konto, intet uploades
Du skal ikke oprette en konto eller give en e-mailadresse, og der findes ingen betalt version, som gratisudgaven skal lokke dig over i. Alt regnes ud i din browser: Dato, sted og dedikation sendes ikke til nogen server, og efter første indlæsning virker siden også uden net. Alle tre downloads er hele kortet i fuld opløsning uden vandmærke:
- PDF — siden har præcis det format, du har valgt, fra 10 × 15 cm over A4 og A3 til 70 × 100 cm. Det er filen til trykkeriet, fotohandleren og din egen printer.
- PNG — regnet ud i 300 dpi til det valgte format, ved 50 × 70 cm altså 5906 × 8268 pixel.
- SVG — vektorgrafik uden fast opløsning, til trykkerier, der tager imod vektorfiler, og til videre redigering, fx i Inkscape.
Nederst i hver fil står en lille linje, „Lavet med Starmap“, med sidens adresse. Den er en henvisning, ikke en forringelse af kortet ovenover; vil du ikke have den, skærer du den af før print.
Sådan laver du dit stjernekort
- Dato og klokkeslæt. Alle datoer fra år 1 til 3000 kan bruges, klokkeslættet i lokal tid; sommertid sætter generatoren selv, når du vælger et sted fra listen. Kender du ikke klokkeslættet, så tag aftenen — en skyder under kortet kører natten igennem fra solnedgang til solopgang.
- Sted. Skriv navnet på en by og vælg den på listen: 171.041 steder med mindst 1.000 indbyggere i hele verden, også Skagen og Hornbæk. Både „Aarhus“ og „Århus“ finder byen. Mangler en endnu mindre landsby, så tag den nærmeste større by — 20 km væk flytter himlen mindre end 0,2°, og det ser ingen — eller skriv bredde- og længdegrad direkte.
- Tekst og format. Titel og undertitel skriver du selv; sted, dato, koordinater og månefase sætter generatoren på dansk nedenunder. Vælg derefter design og format, og hent filen.
Print: hos en fotohandler, et trykkeri eller derhjemme
Skal kortet trykkes hos en fotohandler, et trykkeri eller en online fotoservice, så upload PDF-filen. Siden har allerede den rigtige størrelse, så ingen skal skalere noget. Så mange pixel har PNG-filen i de tre mest brugte formater — får du en mindre fil tilbage, er den blevet skaleret ned undervejs:
- A4 (21 × 29,7 cm): 2480 × 3508 pixel — klarer enhver hjemmeprinter.
- A3 (29,7 × 42 cm): 3508 × 4961 pixel — en opgave for trykkeriet, hvis din printer ikke kan A3.
- 50 × 70 cm: 5906 × 8268 pixel — det almindelige plakatformat, som der findes færdige rammer til i de fleste boligbutikker.
Derhjemme printer du A4-PDF’en med indstillingen „Faktisk størrelse“ eller 100 %, ikke „Tilpas til side“, ellers bliver kortet mindre. Designet „Blæk på papir“ fra eksemplet er lavet til hjemmeprint: mørke streger på lys bund. Det marineblå design „Nat“ dækker næsten hele arket med farve, og på en blækprinter koster det meget blæk, og tyndt papir slår bølger. Bag glas spejler mat papir mindre end blankt.
Hvad kortet viser — og hvad det ikke viser
Kortet tegner alle 1.630 stjerner fra Yale Bright Star Catalogue, der er klarere end størrelsesklasse 5,0 og står over horisonten: så mange, som et godt øje kan se under en mørk himmel. Dertil kommer 89 stjernebilledfigurer, stjerneprikker i størrelse efter lysstyrke og, hvis du vil, navnene på de klareste stjerner. Månen er tegnet ind på sin rigtige plads og i den fase, den havde den nat. Merkur, Venus, Mars, Jupiter og Saturn er også tegnet ind og ligger på alle afprøvede datoer fra 1900 til 2049 inden for 0,16° af JPL Horizons. Solen er tegnet ind, når den stod over horisonten, og under kortet står det, om øjeblikket var dagslys, borgerligt, nautisk eller astronomisk tusmørke eller helt mørkt. Mælkevejen er tegnet ind som et blødt bånd langs den galaktiske ækvator; dens forløb er beregnet, dens omrids er en skitse.
Sætter du flueben ved Deep-sky-objekter, kommer Uranus, Neptun og 133 deep-sky-objekter med: alle 110 Messier-objekter og 23 af sydhimlens og kikkertens højdepunkter (Omega Centauri, 47 Tucanae, begge Magellanske Skyer, Carinatågen og flere), med stjerneatlassernes tegn og mærket M31, M42 og så videre — åbn eksemplet fra Århus med deep-sky-objekter. De fleste er kikkertmål: Kun en håndfuld, fx Andromedagalaksen (M31), Oriontågen (M42) og Plejaderne (M45), ses med det blotte øje fra et mørkt sted, Uranus (størrelsesklasse 5,7) kun af et skarpt øje og Neptun (7,8) kun i kikkert. Falder dit øjeblik i en sol- eller måneformørkelse, som kunne ses fra dit sted, er den også tegnet ind. Store kometer er ét flueben væk: Med Store kometer tegner generatoren hver af tolv tilsynekomster siden 1900 af kometer, der kunne ses med det blotte øje, fra Halley i 1910 til Hale-Bopp, NEOWISE og Tsuchinshan-ATLAS, dér hvor den stod, med halen væk fra Solen — Hale-Bopp over Århus 1. april 1997. Til gengæld er svage kometer og satellitter som ISS ikke tegnet ind, for deres baner beregner generatoren ikke.
Fordi Jordens akse slingrer én gang rundt på omkring 26.000 år (præcession), flytter generatoren hver stjernes position fra katalogåret 2000 frem til kortets dato. Datoer før 15. oktober 1582 læses i den julianske kalender, sådan som de blev skrevet dengang. Stjernernes egenbevægelse er ikke medregnet: På 2.000 år flytter Alpha Centauri sig 2,1°, Arcturus 1,3° og Sirius 0,7°, alle andre klare stjerner mindre end 0,4°.
Spørgsmål og svar
Er planeterne med på kortet?
Ja, de fem, man kan se med det blotte øje: Merkur, Venus, Mars, Jupiter og Saturn er tegnet ind som navngivne prikker på deres plads den nat. På eksemplet fra Århus står Venus lavt mod nordvest og Jupiter lavt mod sydvest ved Månen. Uranus og Neptun kommer med, når du sætter flueben ved Deep-sky-objekter: Uranus ligger på grænsen af, hvad øjet overhovedet kan se, og Neptun kræver en kikkert.
Hvorfor står Solen på nogle kort?
Fordi det valgte klokkeslæt var om dagen. Vælger du en fødsel kl. 14, tegnes Solen på sin plads sammen med alle de stjerner, der stod over horisonten i det øjeblik — men ingen så dem, for det var lyst. Derfor står der under kortet, om der var dagslys, tusmørke eller mørke. Mange vælger i stedet natten efter; skyderen under kortet klarer det med ét træk.
Hvad er ikke med på kortet?
Svage kometer og satellitter som ISS; de store kometer siden 1900 tegnes ind med fluebenet ved Store kometer. Uranus, Neptun og deep-sky-objekter som Andromedagalaksen eller Oriontågen kommer derimod med, når du sætter flueben ved Deep-sky-objekter. Stjerner svagere end størrelsesklasse 5,0 er heller ikke med. Luftens lysbrydning, der løfter stjerner ved horisonten op til omkring 0,5°, er ikke regnet med. Og kortet viser altid en klar himmel uden skyer og bylys — midt i Aarhus ser man en almindelig nat kun en brøkdel af stjernerne.
Hvorfor kan jeg ikke se mit stjernetegn på min fødselsdagsnat?
Fordi Solen på din fødselsdag står i dit stjernetegns stjernebillede eller lige ved siden af: Stjernebilledet står op og går ned sammen med Solen, så det er på himlen om dagen og under horisonten om natten. Dertil kommer præcessionen. Stjernetegnenes datoer er omkring 2.000 år gamle, og siden da har himlen flyttet sig næsten et helt stjernebillede: Den 18. juni står Solen i Tyren, selv om kalenderen siger Tvillingerne. På eksemplet fra Århus står Tvillingerne kl. 23.30 kun lige over horisonten mod nordvest i tusmørket.
Er det virkelig gratis? Hvor er fælden?
Der er ingen betalt del, ingen tilmelding og intet vandmærke; alle tre downloads er komplette. Det eneste ekstra er den lille linje „Lavet med Starmap“ nederst, som du gerne må skære af. Det, du skriver, bliver i din browser. Den offentlige side tæller med GoatCounter uden cookies, hvor mange gange en side er vist, men ikke hvad du skriver.
Kan stjernebillederne stå med danske navne?
Ja. Under „Stjernebilledernes navne på kortet“ vælger du mellem de latinske navne, som stjerneatlas bruger i alle lande (Ursa Major, Boötes), og plakatens sprog (Store Bjørn, Bjørnevogteren). Stjernenavne som Arcturus og Vega forbliver i deres internationale form.