Geminiderne 2026 set fra din by

Øverst står natten mellem 13. og 14. december 2026 for byen i feltet, først en by, din tidszone peger på. Alle tider er byens egen tid. Søjlerne viser for hver time fra kl. 18 til 7, hvor mange Geminider du højst kan tælle, og de to knapper fører til observationskortet for den bedste time og til en plakat af samme nat.

Åbn plakaten: Geminiderne over København, 14. december 2026, kl. 02.00
Knappen åbner generatoren på dansk med plakaten herunder. Vil du have din egen by, så skriv den i feltet øverst; kortet under feltet får så to knapper: observationskortet for nattens bedste time til at printe (A4 eller US Letter, med engelsk tekst) og en plakat af natten på dansk. Gratis og uden konto; alt regnes ud i din browser.

Fem danske byer, én nat

Den Internationale Meteororganisation (IMO) sætter Geminidernes maksimum til 14. december kl. 14.40 dansk tid, midt på eftermiddagen. Sværmen bygger langsomt op og falder hurtigere efter toppen, så det er natten før, fra søndag til mandag, du skal bruge. Sådan ser den ud fra fem byer:

Klokkeslættet følger længdegraden: Radianten står højest over København kl. 02.06, over Esbjerg, fire grader længere mod vest, først kl. 02.23. Højden følger breddegraden og er 67° i København mod 66° i Aalborg. For antallet betyder begge dele kun lidt: Over 60° ændrer sinus sig næsten ikke, og alle fem byer kan få op til 135–140 i timen under en helt mørk himmel.

Radianten går ikke ned i Nordjylland

Geminidernes radiant ligger ved deklination +33°. Nord for 57° nordlig bredde kommer den derfor ikke under horisonten: Over Aalborg, Frederikshavn og Skagen strejfer den nordhorisonten om eftermiddagen og stiger resten af døgnet. Over Aalborg er den på sit laveste kun en brøkdel af en grad oppe, så huse og træer skjuler den alligevel. Flere stjerneskud giver det ikke, for en radiant ved horisonten sender kun få meteorer op på din himmel. Men det forklarer, hvorfor Geminiderne allerede giver noget tidligt på aftenen: Kl. 20 står radianten 25° oppe over Århus, nok til op til 65 i timen, og kl. 22 41°, op til 100.

Hvorfor omkring kl. 02?

Radianten ligger ved rektascension 7 t 28 min, knap to grader nordvest for Castor. Midt i december står Solen ved cirka 17 t 25 min, og punktet lige over for den kulminerer ved sand midnat. Radianten ligger omtrent to timer øst for det punkt og står derfor højest omkring to timer senere. Dansk normaltid er regnet for 15° øst; København ligger 2,4° vest for den meridian og Århus 4,8°, og hver grad koster fire minutter. Tidsækvationen trækker midt i december cirka fem minutter fra. Derfor siger kortet kl. 02.06 for København og kl. 02.16 for Århus.

Månen i 2026 og de næste år

I år er Månen en tiltagende segl, 21 % belyst, og den går ned over Århus allerede kl. 19.59. Fra da af og til det astronomiske mørke slutter kl. 07.07, er himlen uden måne, og fuldt mørke begynder allerede kl. 17.19: næsten fjorten timers mørke i træk. I 2027 kommer maksimum om aftenen den 14., og en måne, der er 97 % belyst, er oppe hele natten. I 2028 er den kun 5 % belyst og står først op kl. 07.14, og i 2029 går en 63 % belyst måne ned kl. 01.47, lige før den bedste time. Kortet øverst viser de tre nætter for enhver by.

En asteroide, ikke en komet

Næsten alle meteorsværme kommer fra kometer. Geminidernes ophav er derimod asteroiden (3200) Phaethon, omkring 5 km stor, fundet i 1983 på billeder fra infrarødsatellitten IRAS. Den kommer helt ind til 0,14 astronomiske enheder fra Solen, langt inden for Merkurs bane, og afgiver formentlig støv af sten. Kornene rammer atmosfæren med cirka 35 km/s, langt langsommere end Perseiderne (59 km/s) og Leoniderne (71 km/s). En Geminide glider derfor roligt hen over himlen og er tit klar og gullig hvid.

Sådan får du mest ud af natten

• Klæd dig på til timer. En dansk decembernat ligger tit omkring frysepunktet, og ved kysten blæser det. En liggestol og en sovepose gør mere end en kikkert, hvis synsfelt er alt for lille til meteorer.
• Giv øjnene tyve minutter. Ét kig på telefonen, og du starter forfra. Observationskortet er sort på hvidt, så du kan læse det i rødt lys.
• Kig halvt op, mod den mørkeste del af himlen og ikke direkte på radianten: Tæt på den er sporene korte.
• Find mørket. Under en forstadshimmel er der omkring en fjerdedel tilbage af tallene øverst, midt i en storby en tiendedel. Møn og Nyord er Danmarks første officielle mørkehimmelpark.

Hvad kortet og plakaten viser

Observationskortet fra den første knap har engelsk tekst, plakaten fra den anden er på dansk, og på begge er radianten markeret med et stjernesymbol. På begge er Månen også tegnet ind med sin virkelige fase og højde. Merkur, Venus, Mars, Jupiter og Saturn er ligeledes tegnet ind, når de står over horisonten; kl. 2 denne nat er det Mars og Jupiter mod øst. Solen er tegnet ind, når den er oppe, og en linje under kortet fortæller, om der er dagslys, tusmørke eller fuldt mørke. Mælkevejen er tegnet ind som et blødt bånd. Sætter du flueben ved Deep-sky-objekter, kommer Uranus, Neptun og 133 deep-sky-objekter med — Geminidenatten over København med deep-sky-objekter. Store kometer er ét flueben væk: Med Store kometer tegner generatoren hver af tolv tilsynekomster siden 1900 af kometer, der kunne ses med det blotte øje, fra Halley i 1910 til Hale-Bopp, NEOWISE og Tsuchinshan-ATLAS, dér hvor den stod, med halen væk fra Solen — Hale-Bopp over Århus 1. april 1997. Derimod er svage kometer og satellitter ikke tegnet ind, for generatoren regner ikke deres baner ud. De 1.630 stjerner fra Yale Bright Star Catalogue bliver omregnet fra år 2000 til nattens dato på grund af præcession. Stjernernes egenbevægelse er ikke regnet med; frem til 2029 ville den ikke kunne ses med det blotte øje. Datoer før 15. oktober 1582 læser generatoren i den julianske kalender.

Alle de andre store sværme de næste tolv måneder fra din by står på listen over stjerneskud.

Åbn plakaten: Geminiderne over København, 14. december 2026, kl. 02.00